Hvorfor overhovedet dele viden?
Der er mange, som i rigtig rigtig mange, der har spurgt hvorfor jeg dog afslører alle mine “hemmeligheder” og tips & tricks på min blog. Jeg giver jo andre muligheden for, opfordrer endda til, at kopiere og blive bedre og løfte deres niveau. Og på en måde kan man jo sige at jeg skaber mine egne konkurrenter og endda er med til at gøre dem bedre. Så hvorfor gør jeg det dog? Det giver jo umiddelbart ingen mening…? Eller hvad…
Grunden til at jeg startede min blog var egentlig ret basal. Jeg kunne lide at skrive og jeg nød at fortælle historier, og ved hjælp en bloggen kunne jeg komme af med en masse.
Min blog startede jo faktisk ikke som en ren fotoblog, men lige så meget som en blog hvor jeg bare plaprede løs. Den har så undervejs taget mere og mere form, og er i dag en rendyrket fotoblog, hvor jeg deler ud af min viden, erfaring, oplevelser m.m. indenfor fotografi, Photoshop, Lightroom, udstyr osv. Forhåbentlig til glæde for dem der har lyst til at læse bloggen og følge med i hvad jeg render og laver.
Derudover er jeg vild med idéen om open source og frit tilgængelig information, og jeg er bare overbevist om at vidensdeling, på godt og ondt, er den rigtige vej at gå. Så bloggen er kommet for at blive, og jeg elsker at skrive på den, og konstant forbedre den og dele ny viden og erfaring med alle jer læsere.
Jeg modtager regelmæssigt et nyhedsbrev fra Amino, og denne gang har Martin Thorborg (medstifter af Jubii, SpamFighter og Amino og multimillionær) lavet en video om netop det at dele viden. Jeg synes den har nogle ret gode pointer. Hvad synes du? Smid en kommentar og lad os få gang i debatten: Dele eller ikke at dele – det er spørgsmålet!












0 Comments
You can be the first one to leave a comment.
Trackbacks