Nyt samarbejde med magasinet ZOOM
Nu kan jeg endelig løfte sløret for et af de projekter jeg har gået og syslet med de sidste mange måneder. Det er i dag helt officielt at jeg har indgået et samarbejde med magasinet ZOOM. Vi har tidligere arbejdet sammen omkring mit projekt Photomeetup Copenhagen, men denne gang drejer det sig om workshops.
I efteråret afholder jeg sammen med ZOOM to workshops. De tager begge udgangspunkt i klassikeren fra Olympus, nemlig det temmeligt populære PEN kamera, som jeg også havde med til Las Vegas for at teste lidt af. Men uanset hvilket kamera du har, så kan du deltage på lige fod med alle andre.
Den første workshop løber af stablen allerede d. 8. september, og da der kun er 12 pladser, så vil jeg anbefale dig at tilmelde dig a.s.a.p. hvis du gerne vil med. Det koster kun kr. 499,- pr. kursus.
Du kan læse meget mere om kurserne her på ZOOMs website.












0 Comments
You can be the first one to leave a comment.
Trackbacks