Første test af Menik octabox

Michael Bang September 27, 2011 0

I går stod den på en opgave for Stimorol inde i Tivoli til kæmpekoncerten Voice 11. Det var en opgave der ligger meget langt fra min normale opgaver, men det blev det bestemt ikke mindre underholdende af. :)

Konceptet gik ud på, at de besøgende på Stimorols stand skulle klæde sig ud i forskellige frugter, og derved give deres visuelle bud på, hvad Stimorols nye tyggegummi “Mystery” smager af. Det hele skulle udmynte sig i konceptuelle billeder til Stimorols website og facebook. Super godt udtænkt af holdet bag eventen, og jeg er sikker på at de besøgende havde det mindst lige så sjovt som Phillip og jeg. :)

Til shootet havde jeg medbragt mine studielamper fra Bowens, men som modifier havde jeg taget min nye octabox fra Menik med. Nu skulle den prøvekøres. :)

Hele idéen med måden Menik’en er bygget op på er, at den skal være nem at samle. Den fungerer som en paraply, som man “bare” popper op. Problemet var bare, at da jeg pakkede den ned sidst, så faldt stoffet af stiverne. Jeg skulle altså starte forfra i går, og uden Phillip havde dette ikke været særlig nemt.

Men da stoffet først var sat på igen, så fungerede systemet upåklageligt – omend lidt stramt. :)

Octaboxen fra Menik er udstyret med et S-mount, så den passer perfekt på mine Bowens lamper. Ingen problemer der.

Alt i alt var det en positiv oplevelse at arbejde med Menik’en. Men jeg havde nu heller ikke forventet så meget andet. Dybest set tror jeg på at “octaboxe er octaboxe”, alt andet lige. Dvs. min forventning hvis jeg tester to octaboxe, fra to forskellige mærker, men med samme størrelse, er at forskellen i det lys de leverer er minimal. Oversat til dansk: “Uden synlig forskel”.

Forskellen ligger nok nærmere i byggekvalitet, og her virker Menik’en en smule mere skrøbelig en produkterne fra Bowens. Jeg har VIRKELIG været hård ved mine Bowens softboxe til tider, men de har aldrig været i nærheden at at gå i stykker. Octaboxen fra Menik tror jeg ikke vil kunne holde til samme behandling. Men den er jo også billigere, så det giver jo god mening. :)

En foreløbig konklusion: Hvis du arbejder i et studie, og det samme hver gang vel at mærke, og kan lade dine ting stå fremme, så tror jeg at jeg ville vælge Menik til hver en tid. Men står den på hundrede eller tusindvis af locationshoot, hvor du konstant skal pakke din octabox op og ned, så ville jeg nok vælge produkterne fra Bowens.

Ovenstående er selvfølgelig en hurtig konklusion, i og med at jeg kun har brugt octaboxen én gang, og reelt ikke kan vide om kvaliteten faktisk er i top. Men det er nu engang min umiddelbare vurdering. :)

Vil jeg bruge min Menik igen? Oh yes!! Den er faktisk allerede blevet min nye yndling, og den skal allerede i brug igen i morgen tidlig kl. 8.00. :)

Leave A Response »