Hvor har jeg bare ventet i EVIGHEDER (føles det som) på at skrive dette indlæg!
Men I DAG kan jeg så endelig komme ud med det.
Igennem det sidste års tid, har jeg gået med idéen om at få lavet en App til iPhone (og forhåbentligt også Android senere hen), der kunne gøre det lettere som læser at følge min blog, også selvom man ikke lige er ved sin computer. For jo – man kan selvfølgelig bare bruge sin browser på sin mobil, men det er altså ikke optimalt. Heller ikke selvom min blog er optimeret til at blive læst på en iPhone.
En App derimod er en langt bedre løsning! Og det er netop hvad jeg lancerer i dag.
En sprit ny App til iPhone. Men hvad kan den så?
Jamen, dybest set er det min blog, der er blevet pakket ind som en App, men alligevel har du en del fordele, når du bruger App’en, fremfor at bruge din browser på din iPhone. Nedenfor kan du læse lidt om de forskellige features, og samtidigt se et par screendumps fra App’en.
Praktiske ting
Navnet: App’en hedder noget så simpelt som “Michael Bang”. Jeg ved godt at det ikke er den mest spændende titel, men det gør det altså bare overordentligt meget nemmere for nye brugere at finde app’en i App Store, og i øvrigt huske hvad den hedder. Alternativt skulle jeg have fundet på et eller andet “smart” navn, men hvorfor?
Pris: GRATIS! Mit krav til min App har lige fra starten været, at den skulle være 100% gratis, ligesom min blog også er det. Det skulle ikke være en ulempe at følge med på bloggen via App’en. Om den så er reklamefinansieret? Nej, heller ikke. Du vil ikke blive bombarderet med bannerreklame i min App – bare rolig.
Features
Nye indlæg: Startsiden er et hurtigt overblik over de seneste indlæg fra min blog. Som udgangspunkt viser den automatisk de seneste 10 indlæg, men du kan nemt bladre videre, og se endnu flere.
Videoer: I App’en får du let adgang til samtlige videoer, der ligger på min blog. Ved at trykke på “Videos” får du nemlig et overblik over alle de videoer der ligger på bloggen – både dem jeg selv har lavet, men også alle dem jeg har fundet rundt omkring på nettet. Nemmere bliver det ikke.
Sider: Under “Pages” kan du se hvilke sider der er på min blog. Det betyder blandt andet at du lynhurtigt kan se, hvilke workshops jeg afholder for tiden, kontaktinfo, referencer osv. Hver gang jeg laver en ny side, bliver det automatisk opdateret i din App.
Kategorier: Mange læsere sætter pris på et overblik over, hvilke kategorier der findes, og ud fra det træffte et valg omkring hvad de har lyst til at læse netop den dag. Og det overblik kan App’en naturligvis også klare.
Push-beskeder: Når du henter min App, vil du som det første blive spurgt om jeg må sende dig Push-beskeder. Om du trykker tillad eller ej, er naturligvis helt op til dig. Fordelen ved at trykke “Tillad” er, at du så automatisk vil modtage en lille besked på din iPhone, hver gang min blog bliver opdateret med nye ting. Det sker typisk kun én gang om dagen, så du bliver altså ikke tæppebombet med push-beskeder dagen lang, hvis du siger ja tak. Det lover jeg dig.
Derudover kan du selvfølgelig bruge en søgefunktion, og du kan også gå på opdagelse i “Arkivet”, og finde gamle indlæg, som du måske havde glemt eksisterede.
Min App vil naturligvis blive udviklet med nye features løbende. Én af de første nye features der vil komme med tiden (håber jeg), er muligheden for at lave eksklusivt indhold, der udelukkende er tilgængeligt via App’en. Og så naturligvis muligheden for at hente App’en, selvom man ikke lige har en iPhone.
Jeg håber at du vil prøve den af, og du er meget velkommen til at smide kommentarer og gode idéer af sted til mig. Du kan hente min App via dette link, eller via App Store på din mobil eller iTunes. http://itunes.apple.com/il/app/michael-bang/id469329201?mt=8
Tilbage har jeg kun at ønske dig god fornøjelse!!






















Det er sq lidt tjekket. Den er hentet ind på telefonen.
Alt for fed app. Godt lavet
Lækker app. Skal nok gøre brug af den!:)
Tusind tak for jeres positive tilbagemeldinger! Og tak fordi I har hentet app’en. Skal gøre hvad jeg kan for at den forbliver på jeres iPhone.
Super nice app.. Den fungere jo bare uden problemer.. God arbejd..
Det er en mega fed app du har fået bikset sammen her, tillykke med den og vi andre skal nyde den til fulde med garanti
Tak Michael! Når man næsten kun bruger nettet på farten, er det her en absolut lækker løsning. Glæder mig til flere tips og tricks
Super ide og godt udfört! Tak for alt den viden du deler ud af. En dedikeret app er en meget bedre måde at blive opdateret på end f.eks rss-feed! Mvh Kim
Hej Michael
Fedt at se at man begynder at tænke i lidt andre baner.
Indholdet i app’en er helt super og det er let at finde rundt.
Men hvis man kigger grafikken ser det ud som om at det ikke er optimeret til retina (iPhone 4) og hvis man ikke er online for man også lidt fejl beskeder hist og pist.
Men bortset fra de små ting så er det en rigtig fin app.
Men kunne man ikke ha’ opnået det samme med et website som var bygget responsivt, som f.eks http://owltastic.com/ (prøv at gøre browser vinduet smallere).
Jeg kender ikke siden du nævner, men jeg synes app’en tilbyder nogle fede features, som jeg ikke umiddelbart får med et website.
Det er sgu ret cool med sådan en App. Den går dog ned hver gang jeg prøver at læse kommentarer. Er det bare min iPhone der driller?
Hej Jesper,
Tak for feedback.
Jeg ved der har været problemer med den før, men det burde faktisk være løst nu. Jeg undersøger lige sagen igen.
Hej Michael,
Har du planer om at strikke en iPad app sammen også?
Du nævnte på dit kursus i tirsdags, at du mangler en årsag til at have din iPad – her er så en åbenlys en af slagsen…:-)
Det er ikke fedt, at bruge iphone app’en på iPad, og bloggen er også ret irriterende da den konstant popper op og siger der kan hentes en app i app store.
Vh. Kristian
Jeg HÅBER at der kommer en app til både iPad og Android i løbet af 2012, men kan desværre ikke love noget.