Strip Light på speed!!

Michael Bang April 21, 2012 13
  • Rigtig god til prisen!

Er der noget jeg virkelig bare ikke kan undvære på mine shoots (udover det åbenlyse), så er det altså mine strip lights! De er fantastiske at lægge lys med, og nogle af mine allerbedste billeder har jeg skudt med netop strip lights.

Indtil nu har jeg brugt strip lights fra Menik, og dem har jeg været ovenud glad for! Det eneste minus ved mine elskede strip lights har været, at de ikke er voldsomt nemme at skille fra hinanden. Derfor har jeg faktisk kørt rundt med dem i bilen samlet, og det har ikke altid været lige optimalt. Det fylder jo en anelse mere, end hvis de er pakket sammen. :)

Så stor var min begejstring, da jeg fik nogle nye strip lights ind ad døren i onsdags. Størrelsesmæssigt skiller de sig ikke synderligt ud. De nye her er 140 x 25 cm (de “gamle” var lidt større, 140 x 40 cm), men til gengæld har de en helt igennem fantastisk funktion – nemlig “paraply-funktionen”, eller “easy fold”. Og hvis du ikke lige er klar over hvad jeg mener, så forestil dig hvordan en paraply bliver foldet ud. Man skubber bare en lås op ad en “metalpind”, og så er den foldet ud.

Og det er præcis hvad disse strip lights kan. De er utroligt nemme at samle! Dem jeg har fået her er med to gange diff. lag og grid, og når du først lige har fået sat det på (det gør du nemt med velcro), så tager det INGEN tid at samle dem igen.

Men hvad er så “INGEN” tid? Jo, det skulle naturligvis komme an på en prøve, så jeg fik sat et stopur til, og tog tid på hvor hurtigt man kunne samle den fra den lå i posen, til den var klar til at blive sat på en studielampe.

Mit udgangspunkt var dette:

Og 20,2 sekunder senere, så selv samme strip light sådan her ud:

Og jeg skyndte mig slet ikke! Tog det meget stille og roligt. Og det var altså første gang jeg samlede den, efter jeg havde sat grid og diffuser lag på. I øvrigt tog det mig 34,3 sekunder at pakke den ned igen, og der drillede den mig endda lidt. :)

Med andre ord, her kan man for alvor tale om at spare både plads i bilen, og tid på settet. Awesome!

Men er de så dyre sådan nogle sataner? Slet ikke! Dem jeg har her er fra Flash & Foto Butikken, og koster (inkl. diffuser lag og grid) kr. 495,- inkl. moms. Her kan alle altså være med.

Til sidst får du lige en smagsprøve på, hvilken type billeder jeg kan finde på at skyde med strip lights. Her er det DJ Flarup jeg har haft i studiet. En strip light på hver side bag ham, en octabox foran. That’s it!

Tak fordi du læste med. :)

13 Comments »

  1. Michael April 21, 2012 at 7:53 pm - Reply

    Passer den så både til speedlights og til almindelige studielamper med S-fatning ?

  2. Allan Høgholm April 21, 2012 at 9:23 pm - Reply

    Det lyder da rart med en strip light, som er hurtigt at slå op, og som samtidig har grids. Jeg har selv købt to strip lights fra Creative Light til mine Elinchrom lamper, og de er ikke så hurtige at slå op. Så de ligger også ofte i lejligheden eller bilen slået op :)

  3. Thomas Meldgaard April 22, 2012 at 1:53 pm - Reply

    Hvordan var de pakket ind da du modtog dem? Har i sidste uge selv bestilt 2 stk striplights fra selv samme butik, og de var bare pakket inde i plastik og havde synlige transort skader grundet den dårlige indpakning :-(

    • Michael Bang April 23, 2012 at 9:22 am - Reply

      Hej Thomas,

      De var pakket ind i, hvad der lignede, den originale emballage – altså, en aflang papkasse. Ganske sikkert pakket, og ingen skader.

      //Michael

  4. Run April 23, 2012 at 10:37 am - Reply

    Er speedlights ikke for små til en strip lights? Den ser da noget stor ud?

    Mener, kan man udnytte den, eller giver den bare en mindre lys? Overvejer selv at købe to stk, men bruger kun speedlight indtil videre.

    • Michael Bang April 23, 2012 at 10:44 am - Reply

      Du kan sagtens bruge speedlights. :)

      • Run April 23, 2012 at 10:56 am - Reply

        Super! Og mange tak :-)
        Så kunne det da godt være man skulle købe sådan 2 stk. Og måske en octabox. Den roser du jo temmelig meget. ;)

        • Ib Rene Cairo April 23, 2012 at 2:03 pm - Reply

          Run: Så bør du købe octabox hos photoflash, da de har dem med parablysamling.

          • Run April 28, 2012 at 7:36 pm -

            Tak for det, det vil jeg da bestemt overveje at tage ind og kigge på.

  5. Michael Quist May 1, 2012 at 6:55 pm - Reply

    Lige snakket med Flash og Foto idag. De er udsolgt! Forventet næste leverance midt juni !

  6. Enrique May 6, 2012 at 10:13 pm - Reply

    Ville da være rart hvis de rent faktisk så havde produktet på lager..

  7. Hasan Jensen March 29, 2013 at 10:14 pm - Reply

    Hej Michael.

    Sidder og overvejer køb af 2 strip lights til brug med mine speedlights.

    Paraply løsningen er interessant da jeg allerede har magen til Octobox (Menik’s SS-10 paraply). Men den paraply strip light du nu har anmeldt er “kun” 25cm i bredde. Altså 15cm smallere end Meniks SS-9 strip lights på 40cm. Alligevel en ret stor forskel kan jeg se efter jeg har haft målebåndet fremme :) Kunne du måske forklare mig hvilken forskel dens bredde gør for lyset?
    Er “bigger is better” korrekt i denne situation rent lysmæssigt eller er det ligegyldigt?

    Håber du kan dele lidt af din viden på denne front :) Tusind tak!

Leave A Response »