Det gjorde blandt andre Jesper Elgaard, og det er netop hans DIY-projekt vi skal se lidt mere til i dag.

Jesper ville have en beauty dish, og den skulle være billig. Og hvad er så bedre end at lave den selv? Her får du hans historie…

-

Ja, så jeg kom jeg også på toget. Gør-det-selv-toget. Jeg havde et par fridage, hvor jeg kunne gøre hvad jeg ville, og jeg har altid ønsket en Beauty Dish til mine Speedlights. Så jeg byggede en.

For et stykke tid siden fandt jeg en god tutorial, der bruges over hele verden (http://davidtejada.blogspot.com/2008/04/beauty-dish-for-sb-800.html), og her er min danske udgave af den.

Her er hvad jeg købte i den lokale Bauhaus.

Mine priser sluttede ved 210kr., men hvis du allerede har den hvide og sorte spraypaint, kan du spare yderligere ca. 80kr på dette projekt. Valget af skål, er op til dig selv. Min er forholdsvis flad, men til gengæld 35 cm bred.

Her er listen kort: En under-skål med 35 cm diameter. Et selvklæbende make-up spejl (som faktisk forstørrer 3 gange). Lidt velcrobånd. En tom cd-box. Og så den grå plastik kassette fra en dobbelt stikkontakt. Den passer perfekt på en speedlight, og vejer næsten ingenting.

Lad mig starte med at sige, jeg ikke meget af en handyman, og der er sikkert masser af ting, jeg kunne have gjort hurtigere eller smartere, hvis jeg havde erfaring. Men det har jeg ikke. Til gengæld havde jeg det sjovt.

Først vil jeg skar jeg bunden ud af stikkontakten. Filede kanterne til og spraymalede den. Skulle jeg lave den igen, vil jeg vente med at male, til jeg har limet. Et lille råd.

Så brugte jeg den, til at markere området på bowlen, som jeg ville skære ud. Jeg havde læst det var en god idé og varme skålen op inden, så den hårde plast ikke ville flække, så det gjorde jeg med meget varmt vand. Udskæringen gik fint, og jeg sleb hurtigt indersiden med sandpapir, inden jeg malede den hvid af flere omgange. Jeg ville gerne have indersiden helt piano-agtig. Helt glat og blank, så lyset bedre blev reflekteret. Dit valg af maling, kan måske gøre dette bedre. Jeg malede også ydersiden sort.

Efter min maling, limede jeg spejlet fast inden i CD-boksen. Jeg havde skåret lidt af siderne, så lyset bedre kunne passere.

Flash-holderen blev limet bagpå. CD-boksen på indeni. Velkro til at spænde over speedlight’en. Beauty dish’en var færdig. Denne version er virkeligt let, og passer næsten perfekt på flash’en.

Og det var faktisk det.

Se lige før og efter billedet. Den eneste forskel er, at beauty dish’en er monteret.

-

Super fed DIY-beauty dish fra Jesper. Og fordi hans bidrag blev publiceret her på bloggen, får han automatisk et værdibevis på kr. 200,- til min workshop “Behind The Scenes”.

Hvis du også vil være med i konkurrencen, så send dit bidrag til info@michaelbang.com. Fristen er d. 29. februar.

D. 1 marts skal der stemmes, og d. 15. marts findes vinderen. Og det hele er op til jer læsere.

Tidligere har mit fokus været på musikvideoer, og det er uden tvivl noget jeg stadig er meget interesseret i at skyde. Men derudover så har jeg fået en forkærlighed for corporate videoer.

Umiddelbart kan det jo lyde kedeligt. For selvom man med begrebet “corporate video” har forsøgt at få det til at lyde lidt mere catchy, så er det (når alt kommer til alt) en virksomhedspræsentation på videoform. Gaaaaab!

Men det behøver altså ikke at være kedeligt! Langt fra.

Nu ved jeg godt, at de fleste virksomheder ikke lige har afsat millioner til deres videopræsentation, men prøv lige at se hvad den anerkendte instruktør Christoffer Boe har lavet for Maersk. Jo jo, han bruger en del skud fra en helikopter og fra temmeligt eksotiske lande, men et af de skud jeg faktisk husker allerbedst, er langt fra specielt prangende – forstået på den måde, at der hverken er brugt helikopter, tankskibe eller boreplatform som visuel effekt.

Næh, det skud jeg husker allerbedst er faktisk det skud der kommer fra omkring 12 sek. til 16 sekunder inde i filmen, og det bliver “gentaget” senere også. Små klip af en gut der maler noget hvidt på noget blåt. Senere finder man ud af hvad det er han maler. Fantastisk! Skide godt tænkt. Tænk at have et så (formentligt) gigantisk budget, og så alligevel tænke et så “banalt” skud ind i sammenhængen. Mesterligt!

Filmen varer lidt over 12 minutter i alt, og normalt ville jeg sige til en kunde, at 12 minutters præsentation af en virksomhed, er ALT for meget. Det vil det nok også være i de fleste tilfælde. Men Christoffer Boe har bare formået at lave en lille dokumentar mere end en reklamefilm, så jeg åd den råt fra ende til ande. Men vurder selv.

Fik du set den? Eller sprang du den over? Jeg håber at du valgte at se den hele, for ellers har du lige snydt dig selv for 12 super fede minutter.

Der findes også en behind the scenes video. Desværre synes jeg ikke den er specielt spændende set i forhold til, hvad den kunne have været. Men ok, man får da at se noget af det udstyr de bruger, og et par af ansigterne bag. Dog savner jeg instruktøren der fortæller om filmen undervejs, og hvorfor han har gjort som han har gjort. Krydret med lidt mere indside nørd info, ville filmen være kanon!

Heldigvis findes der da også en video med instruktøren alene, og her får man en super indsigt i hvordan filmen blev til…

Du kan også se en video med fotografen og lidt mere omkring hele processen hvis du har lyst. Du finder filmene her: http://www.cphfilmcompany.dk/campaign/

Men for at svare på mit spørgsmål i overskriften på dette indlæg: Nej! Corporate video behøver bestemt ikke at være kedeligt!

Og de næste par uger arbejder jeg selv på et corporate video projekt, og jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer den endelig film! Butikken jeg skal lave videoen til er vel nærmest (fysisk set) den diametrale modsætning til Maersk Group – lille og lokal – men jeg er nu ret overbevist om, at vi alligevel kan få lavet noget lækkert. Jeg glæder mig i hvert fald sindssygt meget til at komme i gang!

Mit projekt startede i sin tid som en måde at gøre opmærksom på Bomb Studios på. Det nye lille bitte studie, som vi har dedikeret til portrætfotografi. Og det virkede. Jeg fik solgt over 230 sessioner, og starten til alle disse shoots gik d. 15. december 2011.

De var allesammen privatpersoner – altså de 230 shoots. Og jeg havde, på det tidspunkt, ikke skudt private i et par år. Private kunder er ikke, bliver ikke og har aldrig været min målgruppe, så jeg må også indrømme, at jeg var lige dele spændt og skræmt inden startskuddet lød. Mine kunder tæller som regel pladeselskaber, dj’s, musikere, kendisser, større virksomheder og andre i en dur, med andre ord kunder så langt fra private som man nærmest kan komme, så jeg vidste ikke helt hvad ventede mig…

Men dagen kom, og knap 2 måneders dedikeret privatshoots stod for døren.

Og i torsdags sluttede det hele. Min sidste kunde gik ud ad døren kl. 17.30, og jeg havde overlevet. Overlevet 2 måneders intensiv fotografering og billedredigering i studiet, krydret med omkring 25 introkurser i spejlrefleks. På gode dage var jeg i gang fra kl. 9 morgenen til omkring kl. 2 om natten. Det var fucking hårdt!

I hele januar så jeg kun min gravide kone og resten af min vidunderlige familie i omkring 7 dage samlet – og så er det nok også en smule højt sat. Nogle af “dagene” var jeg kun hjemme i 4 – 5 vågne timer. De resterende dage tilbragte jeg i studiet, for jeg kunne simpelthen ikke nå at komme frem og tilbage.

Knap 1000 personer var igennem studiet fra december til starten af februar. Et fuldstændigt vanvittigt antal, taget den korte tidsramme i betragtning. Men vi gjorde det! Og når jeg skriver vi, så mener jeg min kone og jeg, for uden hende, kunne jeg ganske enkelt ikke have klaret det. Hun var UTROLIG! At hun overhovedet gav mig lov til dette sindssyge projekt, og på intet tidspunkt i løbet af projektet brokkede sig, vidner jo om en gigantisk tolerance og kærlighed. Jeg har prøvet at takke hende, og takke hende igen, men tak er kun et fattigt ord. Og så alligevel… TAK SKAT! Uden dig, ingen mig.

Derudover har min kompagnon i Bomb Studios, Bo Gervig, været en kæmpe støtte undervejs. Tak min ven! Tak for alle de gange du har taget en Menu 1 med til mig i studiet, og for alle de gange du har hørt på mine klagesange.

Nå! Nok sødsuppe for denne gang. Tilbage til facts! For hvordan gik det så? Jo, ser du… Det gik godt! Rigtig godt! Min mailboks er nærmest blevet bombarderet med positiv feedback, både hvad angår mine billeder og mine kurser. Og det er jo altid dejligt!

Men lige i denne sammenhæng er den positive feedback ikke nødvendigvis den vigtigste for dig som læser. Næh, det vigtigste er måske nærmere, hvilke erfaringer jeg har gjort mig, generelt igennem min karriere som fotograf og i særdeleshed i de to forgange måneder, når det kommer til at skyde private. Og derfor har jeg lavet en liste. En lille tjekliste, som du er mere end velkommen til at bruge, næste gang du har et job for en privat.

Og den kommer her:

Når du skyder private, så husk at…

- aftale præcist og udførligt, hvad der er med i pakken. Helt ned til den præcise størrelse og format på de billeder du leverer. Leverer du f.eks. RAW eller TIFF? Eller måske JPG? Hvor mange pixels er de på den bredeste led? Hvad må billederne bruges til? Leverer du dem på en DVD, via mail eller på en server? Osv. osv.

- det er dig der er fagmanden. Lad dig ikke overtale til at skyde noget, du ved vil blive noget rod. I sidste ende er det dig der får skylden (og forhåbentligt æren) for resultatet. Hvis kunden beder om farvebilleder, og du kan se, at med den styling de har valgt, så holder det ikke, så sig det! Og prøv at overbevise dem om, at de vil blive gladere for billederne i s/h.

- gør opmærksom på, hvilke regler der er gældende, hvis kunden udebliver fra shootet, eller melder afbud samme dag f.eks. Er det helt ok? Får kunden bare en ny tid? Eller skal kunden betale for din tid, selvom kunden ikke får nogle billeder ud af det? Det er jo helt op til dig, hvilken løsning du vælger. Så længe kunden er klar over betingelserne, så har du dit på det tørre.

- hvis muligt, at få betaling up front. Alt for mange privatkunder melder afbud i sidste øjeblik, eller dukker simpelthen bare ikke op. Bed om minimum halvdelen før shootet, hvis du har udgifter i forbindelse med sessionen. Er det “kun” din tid det går ud over, så kan du i visse tilfælde være mere large. Selv har jeg altid bedt om minimum studielejen og evt. udgift til assistent up front, og har aldrig oplevet at kunderne nægtede. Det er din sikkerhed for at du ikke får et minus på bundlinjen, skulle kunden ikke møde op.

- din privatkunde i princippet kunne være direktør for en større virksomhed, som lige står og mangler en fotograf til deres nye landsdækkende kampagne, så behandl hver eneste kunde med den samme respekt, som når du skyder for din største kunde. Ikke alene kan det vise sig at være en god forretning, det er også rigtig god stil.

- gør dit bedste! Selvom pengene måske er små, så ved du aldrig hvem der i sidste ende ser dine billeder. Og dem der ser dine billeder ved jo ikke, hvad der er gået forud. Så igen, gør dit bedste uanset hvad kunden har betalt.

- afstemme din kundes forventninger med hvad der er realistisk. Ja, jeg vil gerne være 100% ærlig og sige, at de billeder jeg skyder af privatkunder, sjældent er lige så gode som dem jeg skyder for mine erhvervskunder. Men det har absolut intet at gøre med min indsats, lyssætning, udstyr eller instruktion. Det er alt sammen nogenlunde det samme, uanset hvem jeg skyder for. Forskellen ligger derimod i engagementet fra kundens side. Er der f.eks. budgetteret med en make-up artist? Hvad med styling? Vil kunden betale for at du bruger tid sammen med kunden inden et shoot, eller vil kunden selv stå for koncept m.m? Er kunden klar på at det kræver teamwork at skyde et fedt billede, og det hele ikke bare kan klares i Photoshop? Har kunden kameraskræk eller har vedkommende prøvet det 100 gange før? Alle disse punkter, og mange flere, påvirker jo billedet i en ekstrem grad. Forklar det til kunden, og vær ærlig med hvilken kvalitet der kommer ud i den anden ende, set i forhold til budget, tidsforbrug m.m.

Det var listen. Håber at du kunne bruge den, og husk at du er mere end velkommen til at smide en kommentar til indlægget, hvis du har et par oplevelser du vil dele med resten af læserne, eller du måske har flere tips og tricks til, hvordan man får succes som fotograf for private kunder.

Men hvad med mig selv egentlig? Er jeg færdig med at skyde private, eller har jeg tværtimod fået blod på tanden efter mere? Lad mig sige det sådan her… Jeg siger sjældent nej til en opgave, med mindre den ligger meget langt fra mit virke – som f.eks. produktfotografi. Men på den anden side, så er det helt sikkert sidste gang, at jeg kører på i to måneder uden nævneværdige pauser. Om jeg skyder private eller ej, er svært at svare på. Typisk er jeg en smule for dyr til private kunder, men dukker der en op med et budget jeg kan lege med, så er jeg da 110% på.

Den nærmeste fremtid står dog på erhvervsshoots, private (som i “mine egne”) videoprojekter og et par spændende workshops. Her ser jeg specielt frem til bryllupsworkshop med Mark Trustrup, men der er faktisk også et par andre nye workshops på tegnebrædtet. Mere om det senere på året.

Shit… Klokken er igen igen blevet mange (og undskyld til alle jer med min iPhone App, der nu bliver vækket ), og jeg må hellere hoppe i seng. Om mindre end 48 timer kommer mine to små tvillingedrenge til verden, og jeg skal helt sikkert være frisk som en havørn når de kommer. Det bliver for vildt!

Som altid tusind tak fordi du læste med. Det sætter jeg stor pris på. Kig forbi igen en anden god gang, og ta’ gerne et par venner med.

KEEP SHOOTING!

I dag skal vi se Mick Outzens bidrag. Et monster af en bouncer, meget lig dem man kan købe fra California Sunbounce, men her er det bare lavet i super billige materialer til næsten ingen penge.

I får lige Micks egne ord som han sendte med:

“Hej Michael

For et par år siden fik jeg som gave foræret den mindste reflektor fra California Sunbounce. Jeg fik samtidig blod på tanden til at lave min egen sunbouncer, bare i en noget større udgave.

Materialeliste:
- to teleskop-alu-kosteskafte fra Kvickly
- to mindre alustænger
- 4 bolte og nogle aflange møtrikker
- reflekterende stof, og noget kraftigt stof til hjørnerne

Fordelen ved denne form er i mine øjne den mere plane overflade man får ift. en rund reflektor, dvs. man får mere kontrol. Den kan også nemt pakkes sammen, og er ikke meget længere end de fleste mindre stativer til lys osv. man får i dag.

Eneste hjælp jeg fik til dette DIY projekt var til syningen – indkøb og redesign stod jeg selv for

Mvh Mick”

Og her følger så billederne af vidunderet:

Stor tak til Mick for bidraget! Det er sgu kreativt fundet på.

Og husk nu – I andre kan stadig nå at være med. Og fra d. 1. marts er det op til jer læsere, at bestemme hvem der skal vinde 1 stk. Adobe Lightroom for det bedste bidrag. Sæt i gang!

Og jeg var da heller ikke synderligt imponeret, da jeg sad på forreste række i den gamle biograf hos Nordisk Film, og det nye D800 tonede frem på skærmen. Min første tanke var “Er jeg virkelig stået op kl. 8.00 for det her? Hvad fanden skal jeg med et D800 semi-pro?”. Ja, jeg sover normalt noget længere, så kl. 8 er altså monster mega tidligt for mig, og jeg er bare ikke alt for overbærende før klokken har slået 10.00.

Kl. 9.30 fik vi et live feed fra Sverige, hvor Peter Lundin fra Nikon præsenterede det nye Kamera. Morten Rygaard var også med live, og han havde skudt en musikvideo med kameraet, som vi skulle få lov at se senere. Og hey, havde på nuværende tidspunkt også fået en croissant og et iskoldt glas mælk, så humøret var lige så langsomt på vej op.

Efter Sverige Live, gik Thomas Lorenzen fra Nikon Danmark på scenen, og præsenterede det nye D800. Gennemgik de væsentligste specs, og efterfølgende kunne man stille et par spørgsmål. Thomas takkede af, og vi blev allesammen inviteret videre over til Markentenderiet, hvor Casper Tybjerg ville stå klar med billeder, og med et kort foredrag om sin tur til Nepal.

Jeg havde aldrig mødt Casper Tybjerg før, og faktisk vidste jeg ikke engang hvordan han så ud, så vidste heller ikke helt hvad jeg skulle forvente. Men hold nu kæft!

For det første, så er Hr. Tybjerg en yderst imødekommende og charmerende herre, veltalende og helt nede på jorden. En fornøjelse at opleve live! Dernæst, så havde han skudt nogle kanon flotte billeder på sin tur til Nepal. Men ikke alene var motiverne imponerende, næh kameraets ydeevne overgik også min vildeste fantasi! Billeder skudt på ISO 2500 uden det MINDSTE støj! Selv ikke når det var blæst op i gigant størrelse på print. Selv på ISO 6400 var det svært at sætte en nævneværdig finger på noget som helst. Og med D800′s 36MP viste Casper hvor nemt det var at tage et halvtotal, og lave om til et portræt – igen uden at kvaliteten af billedet blev synligt forringet.

Allerede der var min interesse for D800′eren steget markant. Ja, det var stadig et lille kamera, og ja jeg havde stadig svært ved at se mig selv med det i hånden. Men med åbent sind prøvede jeg en af de demomodeller, som Nikon havde stillet til rådighed. Det skulle vise sig at være en stor fejl!

Og hvad mener jeg med “fejl”? Jo, nu VIL jeg jo have et Nikon D800!! Ja, højest på ønskesedlen står stadig et Nikon D4, men på en slet ikke så distant 2. plads står altså et D800. Og umiddelbart vinder D4′eren kun på størrelsen og grebet, som naturligvis ikke kan følge helt med på det lidt mindre D800 – men det kun fordi jeg har en kæmpe lap.

Og når den står på videooptagelser, hvor jeg som hovedregel alligevel har kameraet monteret på en f.eks. en pocket dolly eller en anden form for steady cam og hvor størrelsen på greb osv. derfor ikke betyder det store, ja så kan jeg sagtens se mig selv bruge et D800 i stedet for et D4. For D800 tilbyder ligesom D4′eren f.eks. at skyde direkte til en ekstern harddisk, og du kan også skyde i 60FPS på 720P. GLÆDER mig til at få prøvet det af.

I øvrigt. det jeg sagde om størrelsen? Forget about it! Smider du et batterigreb på, og det gør du, så er det faktisk større end D4′eren. Og grebet er MINDST lige så godt som på mit nuværende D3, så mon ikke jeg også overlever det?

D800 til venstre, D4 til højre:

Prisen for et D800 kommer til at ligge på omkring kr. 21.495,- inkl. moms. Det er i hvert fald den vejledende udsalgspris. D800E kommer til at ligge på omkring kr. 23.995,- inkl. moms.

Hvis du er en sand nørd, og vil vide alt om de mange imponerende specs, så tjek Nikons website ud her: http://nikon.dk/da_DK/product/digital-cameras/slr/professional/d800

Tilbage er der kun at vente. D800 kommer på hylderne d. 22. marts. Og tænk! Vi får hele TO KÆMPE nyheder fra Nikon indenfor godt en måned! Det er sgu da ligesom juleaften.

Lige så snart jeg har fået skudt med et D800, så får I naturligvis endnu et blogindlæg omkring kvaliteten og betjeningen af det. Men forvent intet andet end skamrosning fra start til slut!

I den anledning har jeg fået lavet en showreel der viser de musikvideoer jeg har skudt de sidste par år. Bare så evt. nye kunder kan få en forsmag på, hvad jeg kan levere. Den kan du nu se premieren på her.

STOR tak til Nuka Wølk for den kæmpe hjælp i alle processer. Håber vi får et lige så godt samarbejde i 2012.

Navnet er Andreas Arneberg, og her får du hans 9 minutters instruktionsvideo. Enjoy.

Som lovet kvitterer jeg med et værdibevis til min workshop “Behind The Scenes”. Hvis du selv har et DIY-projekt du gerne vil vise frem her på bloggen, så smid mig en mail på info@michaelbang.com. Alle bidrag der bliver vist, modtager et værdibevis.

Men målet i 2012 er, at komme til at lave langt flere af slagsen! Og meget gerne både musikvideoer, branding videoer, corporate videoer og meget mere.

Så i dag gik turen ud til Goecker med den store indkøbsvogn. Egentlig har jeg hvad jeg skal bruge til det meste, men man kan jo altid liiiiiige… Og det skulle så være i dag.

Jeg har altid været vild med dollyskud, og en sådan har stået på min ønskeseddel længe! Har også kigget på forskellige løsninger, både DIY og færdiglavede, men de har indtil nu bare ikke rigtigt sagt mig noget. Men i torsdags fandt jeg den så! Philip Bloom’s pocket dolly fra Kessler Crane! YES!

Den er så forbandet lækker og liret, at jeg bare måtte eje den! Som sagt så gjort.

Først lige billeder af dyret:

Ikke nok med at den kan lave fantastiske skud, den ser også bare møg lækker ud! Små fine detaljer, det hele produceret i USA. Mums!!

Derudover fik jeg investeret i et nyt videohoved fra Manfrotto, et 701 HDV:

Og lige et par sandsække fra California Sunbounce:

Nå, men som forventet nåede jeg kun lige hjem med det hele, før jeg flåede det op på gulvet i Bomb Studios, fik samlet det hele i warp speed, smidt et D3s på dollyen, og fik skudt et par små klip. Og det skal lige siges, jeg skød bare fra der hvor jeg havde samlet den. Intet fancy, og absolut ingen synderlig tanke bag mine skud. Den skulle bare prøves! NU!

Og prøvet blev den. Jeg skød tre hurtige, og dem får du her:

Den er SÅ fed!!! Jeg har også bestilt en motor til den, men den havde Goecker desværre ikke på lager. Men snart!

Hvis du selv har fået blod på tanden, og vil investere i en pocket dolly fra Philip Bloom/Kessler Crane, så smut ud til Goecker. De har så vidt jeg ved stadig en eller to på lager. Du skal slippe små kr. 10.000,-, men så får du den også i rød.

Ja, man kan få billigere dollyer, der kan det samme. Og ja, den er dyr i forhold til hvad den kan. Men en GANG i mellem er det ok at købe med øjnene, og ikke med fornuften.

Tak fordi du læste med, og håber du kigger forbi igen i morgen.

Og hvorfor ikke bare søge infoen på Adobes egen hjemmeside. The Russel Brown Show har lavet en ganske glimrende tutorial, som på fornemste vis guider dig igennem refine mask, edge detection, smart radius m.m.

Det er helt sikkert en af de bedste tutorials på området, som jeg har fundet på nettet, så derfor skal I naturligvis heller ikke gå glip af den. Enjoy.

Selv bruger jeg mine octaboxe, softboxe eller striplights kombineret med en flashbracket, men hvad gør man, hvis man egentlig bare gerne vil lade speedlighten sidde på kameraet? Jamen, du kan jo købe en diffuser. Køber du en Nikon SB-910, så følger sådan en automatisk med, og den ser sådan her ud:

Men sådan en plasticdims, når den altså ikke følger med, kan hurtigt løbe op i et par hundrede kroner eller mere, og det kan måske synes en smule dyrt for et stykke plastic.

Det var i hvert fald hvad Jakob Færch-Jensen mente, da han i sin tid skulle bruge en diffuser til sin flash. Hvad gør man så? Jamen, man tænker lidt kreativt, finder en gammel bøtte frem som Jakob købte i en spejderbutik, tager en hobbykniv, skærer et hul til flashen og – TA DAAA! 1 stk. diffuser til 20 kr.

Og ifølge Jakob fungerer den efter hensigten, og så kan det jo ikke være bedre.

Som lovet kvitterer jeg for indlægget med et værdibevis til min workshop “Behind The Scenes” på kr. 200, og Jakob ryger videre i konkurrencen om 1 stk. Adobe Lightroom.

Hvis du har fået blod på tanden, og også vil vise dit DIY-fotoudstyr frem, så smid mig en mail med billeder, beskrivelse og/eller video til info@michaelbang.com. Jeg glæder mig til at se hvad du har lavet.